Svømning

Tilmeld dit barn til Svømning

Velkommen til VG Svømning | Tilmeldingen er nu åben og der er stadig ledige pladser på flere hold. 

Vi starter i uge 36

Holdoversigt | sæson 2026-2027

svømning, VG-Vinderup, Vinderup Gymnastikforening

Mandag:

Lille bassin:

11.00-11.30: Barselssvømning – 30kr pr. gang – tilmelding ikke nødvendig

Stort bassin:

11.00-12.00: Vandgymnastik/Motionssvømning

Tirsdag:

Lille bassin: 
16.30 – 17.00: Krabbe
17.05 – 17.35: Guldfisk – Hold 1
17.40 – 18.10: Guldfisk – Hold 2
18.15 – 18.45: Guldfisk – Hold 3

Stort bassin: (lav ende)
15.45 – 16.25: Vandmand – Hold 1
16.30 – 17.10: Vandmand – Hold 2
18.00 – 18.40: Delfin – Hold 1

Stort bassin: (dyb ende)
16.30 – 17.10: Søløve – Hold 1 
17.15 – 17.55: Søløve – Hold 2
18.00 – 18.40: Spækhugger – Hold 1

Stort bassin
18.45 – 20.00: Talentmix
20.00 – 21.00: Aqua fitness

Onsdag

Stort bassin:
11.00 – 12.00: Vandgymnastik/Motionssvømning

Lille bassin:
16.25 – 16.55: Mini Solsikke Hajerne 1
17.00 – 17.30: Mini Solsikke Hajerne 2

Stort bassin:
16.25 – 16.55: Solsikke Hajerne 1
17.00 – 17.30: Solsikke Hajerne 2

Torsdag

Lille bassin:
15.45 – 16.25: Vandmand – Hold 3
16.20 – 16.50: Krabbe 
16.55 – 17.25: Guldfisk – Hold 4
17.30 – 18.00: Guldfisk – Hold 5

Stort bassin: (lav ende)
15.45 – 16.25: Vandmand – Hold 3
16.30 – 17.10: Vandmand – Hold 4
17.15 – 17.55: Vandmand – Hold 5
18.00 – 18.40: Delfin – Hold 2

Stort bassin: (dyb ende)
15.45 – 16.25: Søløve – Hold 3
16.30 – 17.10: Søløve – Hold 4
17.15 – 17.55: Søløve – Hold 5
18.00 – 18.40: Spækhugger – Hold 2

Stort bassin:
18.45 – 20.00: Svømning for voksne
20.00 – 21.00: Aqua fitness

Lørdag

09.00 – 10.30 – Familiesvømning | Hele svømmehallen 
Prisen er kun 350kr pr. husstand hvis blot én person er tilmeldt et andet hold i vg forening

svømning, VG-Vinderup, Vinderup Gymnastikforening

Tilmeld dit barn til Svømning
– Vi glæder os til at se jer

Holdbeskrivelser

Søstjerne

Vejledende alder 8 uger til 2 år

Læs mere

Målgruppe: Babyer og tumlinge (ca. 0-2 år) med forælder eller anden voksen i vandet

Bassin: Lille bassin; dybde: xx cm, temperatur: 32 grader

Tider:

Torsdag

15.45 – 16.15

Undervisning: Undervisningen tager udgangspunkt i babyens tryghed, sanser og naturlige bevægelser i vandet. Gennem rolige lege, sanglege og nær kontakt med mor, far eller en anden tryg voksen bliver babyen gradvist vænnet til vandets lyde, temperatur og bevægelser. Øvelserne tilpasses barnets alder og motoriske udvikling og har fokus på vandglæde, nærvær, balance, vejrtrækning og begyndende fortrolighed med at være i vand.

Formål: Med vandglæde i fokus er målet, at barnet bliver tryg i og ved vand sammen med sin voksne støtte.

 

Krabbe

Vejledende alder 2 til 4 år

Læs mere

Målgruppe: Børn (ca. 2-4 år), som ikke er klar til at være i vandet uden en forælder som støtte.

Bassin: Lille bassin; dybde: xx cm, temperatur: 32 grader

Tider:

Tirsdag:

16.20 – 16.50

Torsdag:

16.30 – 17.00

Undervisning: Gennem lege og sange bliver barn og forælder guidet gennem forskellige øvelser, som stimulerer barnets sanser og fornemmelse for vandet. Med afsæt i svømningens fire grundfærdigheder; bevægelse, balance, elementskifte og vejrtrækning tager instruktøren barn og forælder med på vandeventyr, hvor vandets muligheder og begrænsninger udforskes i tæt samvær mellem barn og forælder.

Formål: Med vandglæde i fokus er målet at barnet bliver vandtilvænnet på en tryg måde, der fremmer dets selvstændighed i og omkring vand.

Målsætninger:

Bevægelse: Afsæt fra kant til forælder, afsæt fra forælder til flydemiddel, begyndende fremadbevægelse (crawl-ben) m. hjælpemiddel

Balance: Flyde med hjælp fra forældre, stående balance på forælders hænder.

Elementskifte: Spring fra kant til forælder, selvstændigt kravle langs bassinkanten, evt. op på kanten, kravle op og ned fra større flydemiddel

Vejrtrækning: Dyk fra forælder til kant og/eller omvendt, kunne puste bobler i vandoverfladen

Desuden arbejdes der med begyndende færdigheder inden for selvlivredning. Børnene øver blandt andet at orientere sig i vandet, finde tilbage til kanten, holde sig flydende, skifte mellem mave- og rygliggende position samt reagere roligt, hvis de får vand i ansigtet eller mister balancen. Øvelserne leges ind på en tryg måde og tilpasses børnenes alder og niveau.

Guldfisk

Vejledende alder 4 til 6 år

Læs mere

Målgruppe: Børn (ca. 4-6-årige), der er klar til at være i vandet uden forælder. Barnet kan starte på Guldfisk som nybegynder eller som oprykker fra Krabber.

Bassin: Lille bassin; dybde: xx cm, temperatur: 32 grader

Tider:

Tirsdag: 

17.05 – 17.35

17.40 – 18.10

18.15 – 18.45

Torsdag: 

16.55 – 17.25

17.30 – 18.00

Undervisning: Gennem lege og sjove øvelser bliver barnet guidet af træner og hjælpetræner til at opnå tryghed og selvtillid i og omkring vandet. Med afsæt i svømningens fire grundfærdigheder; bevægelse, balance, elementskifte og vejrtrækning tager instruktørerne barnet med på vandeventyr, hvor vandets muligheder og begrænsninger udforskes. Vi leger med vandets og vores bevægelser, når vi f.eks. leger dyr på savannen og arbejder med flydeøvelser, rolig vejrtrækning, dykkelege, hop fra kanten, aktiviteter med flydemidler (plader, aquaworms og lignende).

Formål: Med vandglæde i fokus er målet at øge barnets vandkompetencer, så barnet bliver tryg og selvstændig i og omkring vand, samt begynder at kunne skabe egen fremdrift i vandet.

Målsætninger:

Bevægelse: Svømme en kort distance uden at røre bunden med eller uden flydemiddel; begyndende crawl/rygcrawl benspark.

Balance: Flyde på ryggen som et X med flydemiddel, afsæt fra kan / raketstart på mave og ryg, selv kunne rejse sig / finde bunden.

Elementskifte: Rutsje eller hoppe i vandet fra kant eller stor plade.

Vejrtrækning: Kunne puste bobler i vandoverfladen med mund og næse, dykke under vandet og evt. hente genstand med hånden på bunden.

Desuden arbejdes der med begyndende færdigheder inden for selvlivredning. Børnene øver blandt andet at finde tilbage til kanten efter hop eller afsæt, holde fast og bevæge sig langs kanten, vende sig fra mave til ryg, flyde roligt på ryggen og bevare roen, hvis de får vand i ansigtet eller mister balancen. Øvelserne leges ind på en tryg måde og tilpasses børnenes alder og niveau.

Vandmand

Vejledende alder 5 til 7 år

Vandmænd

Vejledende alder 5 til 7 år

Læs mere

Målgruppe: Børn (ca. 5-7-årige), som ikke før har gået til svømning, men måske har besøgt svømmehaller med forælder og nu er klar til selvstændigt at blive mere vandkompetent. Barnet kan starte på Vandmænd som nybegynder eller som oprykker fra Guldfisk. Barnet skal pga. vanddybden være minimum 110 (dybde + 10-15 cm) cm høj.

Bassin: Store bassins lave ende; dybde: 90 cm, temperatur: 27,5 grader

Tider:

Tirsdag:

16.30 – 17.10

17.15 – 17.55

Torsdag:

15.45 – 16.25

16.30 – 17.10

17.15 – 17.55

Undervisning: Gennem legende aktiviteter og øvelser bliver barnet guidet af træner og hjælpetræner til at øge tryghed, vandkompetencer og selvtillid i og omkring vandet. Med afsæt i svømningens fire grundfærdigheder; bevægelse, balance, elementskifte og vejrtrækning tager instruktørerne børene med på vandeventyr, hvor vandets muligheder og begrænsninger udforskes. Samtidig med at vi leger med vandets og vores bevægelser, begynder vi at eksperimentere med tekniske øvelser med et mål om at få kendskab til crawl og rygcrawl. Det hele foregår med en legende tilgang, hvor der fortsat er stort fokus på flydeøvelser, vejrtrækning- og dykkelege, hop og afsæt fra kant, selvlivredning etc.

Formål: Med vandglæde i fokus er målet at gøre barnet vandduelig, så det selvstændigt og trygt kan begå sig med basale vandkompetencer såsom at kunne kravle op og ned ad kanten, svømme en kort distance og dykke ned på bunden i den lave ende.

Målsætninger:

Bevægelse: Svømme en kort distance på dybt vand / uden at røre bunden med eller uden flydemiddel vha. crawl eller rygcrawl-benspark, kendskab til crawl og rygcrawl (evt. med hundesvømningsarme).

Balance: Flyde på ryggen som et X uden flydemiddel og på maven med flydemiddel, afsæt fra kanten / raketstart på mave og ryg med armene i streamline (som en giraf, et I eller en blyant).

Elementskifte: Kunne hoppe i vandet fra kanten på dybt vand og selv komme ind til kanten igen.

Vejrtrækning: Puste bobler i vandoverfladen under bevægelse/fremdrift, fortrolighed med at få hovedet under vandet, dykke ned og evt. hente genstand på bunden i bassinets lave ende.

Desuden arbejder vi med færdigheder indenfor selvlivredning og livredning generelt.

 

Søløve

Vejledende alder 6 – 8 år

Læs mere

Målgruppe: Letøvede børn (ca. 6-8-årige), som har basale vandkompetencer såsom at kunne få hovedet under vandet og skabe fremdrift f.eks. vha. hundesvømning. Barnet er derfor klar til at kende stilarterne ved f.eks. at lære crawl og rygcrawl samt styrke dets glæde og selvtillid i og omkring vand (ofte oprykkere fra Vandmænd).

Bassin: Store bassins lave ende; dybde: 90 cm, temperatur: 27,5 grader og Store bassins dybe ende; dybde: 340 cm, temperatur: 27,5 grader

Tider:

Tirsdag:

16.30 – 17.10

17.15 -17.55

Torsdag:

15.45 – 16.25

16.30 – 17.10

17.15 – 17.55

Undervisning: Gennem legende aktiviteter og øvelser bliver barnet guidet af træner og hjælpetræner til at kunne svømme selvstændigt på maven og på ryggen (basal crawl og rygcrawl). Barnets selvtillid i og omkring vand bliver styrket ved at arbejde med vandet på en legende måde, hvor vandglæde fortsat er det bærende element. Med afsæt i svømningens fire grundfærdigheder; bevægelse, balance, elementskifte og vejrtrækning tager instruktørerne børene med på vandeventyr, hvor både samarbejde og tekniske øvelser inddrages.

Formål: Med vandglæde i fokus er målet at barnet lærer at svømme selvstændigt på dybt vand vha. basal crawl og/eller rygcrawl, samt får kendskab til butterfly og brystsvømning f.eks ved at afprøve benspark hertil. Derudover stiler vi efter kendskab til hovedspring og tryghed ved at svømme og navigere under vand.

Målsætninger:

Bevægelse: Svømme på tværs af bassinet uden hjælpemidler og uden at røre bunden, kunne navigere under vandet

Balance: Flyde i forskellige positioner, afsæt fra kanten i streamline (som en giraf, et I eller en blyant), afprøve kolbøtter under vandet.

Elementskifte: Kunne hoppe i vandet fra kanten på forskellige måder, afprøvet hovedspring, evt. hop fra skammel.

Vejrtrækning: Dykke ned og hente en eller flere genstande på bunden i bassinets lave ende.

Desuden arbejder vi med færdigheder indenfor selvlivredning og livredning generelt.

 

Delfin

vejledende alder 8 til 10 år

Læs mere

Målgruppe: Øvede børn (ca. 8-10-årige), der har basale vandkompetencer såsom at kunne svømme under vand og svømme grovmotorisk crawl eller rygcrawl. Barnet er derfor klar til at forbedre sine tekniske færdigheder i stilarterne og til at blive udfordret på f.eks. livredningsøvelser, forskellige udspring, boldspil og lege i vand for fortsat at bevare glæden og interessen for vand (ofte oprykkere fra Søløver).

Bassin: Store bassins lave ende; dybde: 90 cm, temperatur: 27,5 grader

Tider:

Tirsdag:

18.00 – 18.40

Torsdag:

18.00 – 18.40

Undervisning: Træneren guider og instruerer svømmerne igennem legende øvelser, der udforsker vandets kræfter. Barnet bygger videre på sine vandkompetencer for teknisk at dygtiggøre sig i crawl og rygcrawl, samt øver benspark i bytterfly og brystsvømning. Med afsæt i svømningens fire grundfærdigheder; bevægelse, balance, elementskifte og vejrtrækning tager instruktørerne børene med på vandeventyr, hvor de udover stilarterne også øver livredning, udspring, kolbøtter, samarbejdsøvelser og meget mere – fortsat med vandglæde som det bærende element.

Formål: Med vandglæde i fokus er målet, at barnet lærer basal crawl og rygcrawl, samt begyndende benspark i butterfly og brystsvømning. Derudover stiler vi efter at kunne udføre hovedspring, øge selvtillid og tryghed under og omkring vand ved livredningsøvelser.

Målsætninger:

Bevægelse: Afsæt fra kanten i streamline på ryg og mave, svømme 25 m crawl og rygcrawl uden pause og i forlængelse heraf 50 m uden hjælpemidler, har kendskab til benspark i butterfly og brystsvømning

Balance: Flyde i forskellige positioner og regulere sin position i vandet via vejrtrækning, udføre forlæns og baglæns kolbøtter, kunne balancere på flydemiddel

Elementskifte: Udføre hovedspring evt. fra startskammel, kan springe og ”droppe” forlæns og baglæns i vandet hoppe i vandet fra kanten på forskellige måder

Vejrtrækning: Kunne dykke både vandret og lodret under vandet, samt navigere efter genstand på bunden / under vandoverfladen, udføre korrekt vendeteknik (jackknife) ved lodret dyk

Vi arbejder fortsat med færdigheder indenfor selvlivredning og i højere grad livredning.

Solsikke Hajerne – svømmehold for børn med
opmærksomhedsudfordringer

Børn 4 – 18 år

Læs mere

Vi lægger i undervisningen vægt på:

Barnet føler sig trygt i vandet
Barnet anerkendes og instruktørerne møder barnet på dettes niveau
Svømmeindlæring suppleres med forskellige udfordrende lege, boldspil og andre sjove aktiviteter
Undervisningen tilpasses holdets niveau og barnets alder
Tillidsforhold mellem instruktør og barn​​

Solsikkerne 1

Solsikkeholdet henvender sig primært til børn, med udfordringer dette kan være i form af en diagnose eller børn der har brug for at kunne deltage på et lille svømmehold, max 5 børn. Svømmeundervisningen vil primært foregå i det varme bassin, samt vil undervisningen foregå i en tidsperiode hvor solsikkerne har svømmehallen for sig selv.

Undervisningen på solsikkeholdet vil blive tilrettelagt efter de ressourcer og udfordringer, som børnene har. Der vil være en struktur på holdet, så børnene ved hvad de skal, og bedre kan overskue den halve time, som undervisningen varer.

På holdet vil der være en svømmetræner, samt en hjælpetræner.

Formål:

Mange børn har udfordringer, når det handler om koncentration og opmærksomhed. Disse børn har ofte svært ved at være og lære på store hold. Formålet med dette hold er at give disse børn mulighed for motoriske og sansemæssige udfordringer, motion og svømmermæssige færdigheder samt socialt samvær i omgivelser som tager højde for børnenes vanskeligheder og individuelle behov.

Mål:

Målet med svømmeundervisningen er primært vandtilvænning samt begyndende svømmefærdigheder. Børnene skal føle sig trygge i vandet og have det sjovt. Da der kan være en relativ høj aldersspredning på holdet, vil aktiviteter tilpasses den enkelte og de svømmetekniske udfordringer være forskellig fra barn til barn. I løbet af sæsonen vil vi arbejde med svømningens 4 grundelementer: elementskifte, balance, bevægelse og vejrtrækning. Derudover vil vi på individuelle niveauer arbejde med begyndende svømmefærdigheder så som at kunne springe i vandet fra forskellig højde, at kunne flyde at kunne få hovedet under vand, ben spark og begyndende armt tag. Disse svømmefærdigheder trænes gennem leg.​

Solsikkerne 2:
Holdet er en fortsættelse af ”solsikkerne 1” og er for børn, der kan, eller næsten kan svømme. Holdet henvender sig primært til børn der har svært ved at overskue de store hold.
I forbindelse med børnenes udfordringer er det vigtigt, at børnene ved, hvad de skal, og der vil derfor være en fast rutine og struktur på holde. ”solsikkerne 2” er et lille hold med plads til max 6 børn. Der er to svømmetrænere på holdet. Svømmeundervisningen vil foregå i 25m bassinet, både på tværs og på langs og i et tidsrum, hvor solsikkerne har svømmehallen for sig selv.

Formål:

Mange børn har udfordringer, når det handler om koncentration og opmærksomhed. Disse børn har ofte svært ved at være og lære på store hold. Formålet med dette hold er at give disse børn mulighed for motoriske og sansemæssige udfordringer, motion og svømmermæssige færdigheder samt socialt samvær i omgivelser som tager højde for børnenes vanskeligheder og individuelle behov.

Mål:

Målet med svømmeundervisningen er begyndende svømmefærdigheder samt tryghed og glæde ved vandet. Da der kan være en relativ høj aldersspredning på holdet, vil aktiviteter tilpasses den enkelte og de svømmetekniske udfordringer være forskellig fra barn til barn. I løbet af sæsonen vil vi arbejde med svømningens 4 grundelementer: elementskifte, balance, bevægelse og vejrtrækning. Herunder vil vi arbejde med begyndende svømmefærdigheder og tekniktræning, så som at kunne springe i vandet fra forskellig højde, at kunne flyde at kunne dykke samt de forskellige svømmegrenes ben spark og armt tag. Disse svømmefærdigheder trænes gennem leg samt gennem begyndende banesvømning.

Spækhugger

vejledende alder 10 til 12 år

Læs mere

Målgruppe: Øvede børn (ca. 10-12-årige), som svømmer brystsvømning, kan dykke lodret og vandret samt springe i fra kanten. Svømmerne er klar til at dygtiggøre teknisk i brystsvømning, mens der fortsat leges med livredning, samarbejde, forskellige udspring og boldspil i vandet for fortsat at bevare glæden og interessen for vand (ofte oprykkere fra Delfiner).

Bassin: store bassins dybe ende; dybde: 340 cm, temperatur: 27,5 grader

Tider:

Tirsdag

18.00 – 18.40

Torsdag

18.00 – 18.40

Undervisning: Træneren guider og instruerer svømmerne igennem tekniske og sjove øvelser, der udforsker vandets kræfter. Svømmeren bygger videre på sine vandkompetencer for teknisk at dygtiggøre sig i brystsvømning. Derudover indgår forskellige aktiviteter og øvelser, der motiverer til træning på en sjov måde. Vandglæde er fortsat hovedfokus, når vi også arbejder videre med livredning, udspring, boldspil etc.

Formål: Med vandglæde og fællesskab i fokus er målet, at svømmerne lærer et teknisk højt niveau i brystsvømning. Derudover stiler vi efter at kunne forskellige spring, øge selvtillid og tryghed under og omkring vand ved livredningsøvelser. Desuden er sammenhold og samarbejde i aktiviteterne et bærende element.

Målsætninger:

Bevægelse: forståelse af vandets kræfter ift. at skabe fremdrift og dermed kunne svømme brystsvømning.

Balance: kunne flyde på forskellige måder samt vende sig fra mave- til rygliggende og omvendt med armene i streamline eller langs siden, kendskab til vendinger

Elementskifte: udføre hovedspring / startspring fra skammel, udspring på forskellige måder fra kant og skammel og sammen med makker, spring i forbindelse med livredning

Vejrtrækning: kunne dykke korte distancer vandret og lodret og hente flere genstande på bunden, hente livredningsdukke på bunden

Vi arbejder fortsat med færdigheder indenfor livredning og stifter i højere grad bekendtskab med førstehjælp.

Talentmix

vejledende alder 11 til 16 år

Læs mere

Målgruppe: Øvede svømmere (ca. 11-16 år), som allerede har en solid svømmebaggrund. Svømmeren kan basal crawl og rygcrawl, har kendskab til brystsvømning og butterfly, kan dykke og springe fra kanten. Holdet er for både svømmere, der har lyst til at prøve kræfter med konkurrence, og for dem, der ønsker et socialt træningsfællesskab med andre unge, samtidig med at de udvikler deres tekniske kunnen i vandet.

Bassin: Store bassin; dybde: 340 cm, temperatur: 27,5 grader

Tider:

Tirsdag

18.45 -20.00

Undervisning: Træneren guider og instruerer svømmerne gennem tekniske og motiverende øvelser, hvor der arbejdes videre med de fire stilarter: crawl, rygcrawl, brystsvømning og butterfly. Undervisningen har fokus på at forbedre teknik, styrke, udholdenhed, tempo og svømmeøkonomi. Der arbejdes også med start- og vendingsteknik inspireret af konkurrencesvømning, ligesom træningslege, stafetter og samarbejdsøvelser indgår for at styrke fællesskabet og gøre træningen sjov og varieret.

Formål: Med vandglæde, fællesskab og udvikling i fokus er målet, at svømmerne bliver mere sikre og teknisk dygtige i de fire stilarter. Holdet skal give svømmerne mulighed for at forbedre deres fysiske form, opbygge udholdenhed og opleve glæden ved målrettet træning – uanset om de ønsker at svømme for motion, fællesskab eller som forberedelse til konkurrence.

Målsætninger:

Bevægelse: Forbedre teknik og fremdrift i crawl, rygcrawl, brystsvømning og butterfly med fokus på effektivitet, rytme og tempo.

Balance: Arbejde med kropsposition, streamline, rotation og vandføling, så svømmeren opnår bedre kontrol og svømmeøkonomi i vandet. 

Elementskifte: Øve start, vendinger, afsæt fra kant og startskammel samt forskellige spring og udspring med fokus på sikkerhed og teknik. 

Vejrtrækning: Forbedre vejrtrækningsrytme, timing og kontrol i de forskellige stilarter samt arbejde med udholdenhed over længere distancer. 

Derudover arbejdes der med styrke, udholdenhed, tempo, træningsforståelse, samarbejde og fællesskab gennem varierede træningsøvelser, stafetter og lege.

Svømning for voksne

Læs mere

Forudsætningen for at starte på holdet, er at man er tryk ved at befinde sig på dybt vand og få hovedet under vandet. 

Her er der mulighed for at starte som nybegynder og lære og/eller genlære at svømme eller at starte som let øvet for at forbedre sin teknik indenfor den 4 svømme stilarter: brystsvømning, crawl, rygcrawl, butterfly. Ønsker man kun at arbejde med nogen af stilarterne, er det også en mulighed. 

Træneren søger for et varieret program fra gang til gang. Der gives individuel undervisning efter behov. Træneren tilrettelægger et program til hele holdet, ud fra hvad svømmerne ønsker at arbejde med. Man har derfor som svømmer mulighed for at påvirke og bidrage til undervisningen. 

 Vi mødes hver torsdag aften fra kl. 19.00 til 19.45 – kom med og oplev glæden ved at svømme!

Aqua fitness

For voksne

Læs mere

Aqua-fitness er træning i vand, der udføres til musik med højt tempo. Træningen foregår meget varieret blandt andet som cirkeltræning, Aqua jogging, kredsløbstræning og styrketræning. Der arbejdes med diverse redskaber, vandets modstand og opdrift samt egen kropsvægt. Der arbejdes med puls- og intervaltræning for at styrke kroppens udholdenhed. Aqua-fitness er også fællesskab, og sjove øvelser sammen.

Målsætning:

  • Forbedret/ styrket sin kondition og muskelmasse, samt styrket sine led og balance.
  • Folk med svag ryg, svage hofter og svage knæ har også gavn af træningen.
  • At opnå bedre kondi og øget styrke.

Tider: 

Tirsdag 

20.00 – 21.00

Torsdag

20.00 – 21.00

 

Vandgymnastik/Motions-svømning

For voksne

Læs mere

Vandgymnstik/Motionssvømning. Holdet henvender sig til voksne der har lyst til at bevæge sig på en anderledes måde i vand med musik og latter. Svømning kan dyrkes uanset køn og størrelse og det er aldrig for sent at starte til svømning. Hele svømmehallen er til rådighed, hvorfor undervisningen kan foregå både på lavt eller dybt vand. Instruktøren på holdet tager udgangspunkt i hver enkelt deltager. Der er mulighed for svømning den sidste halve time, eller øvelser i varmt vands bassin.

Svømmeudvalget

Lone Raakilde Mattrup

Lone Raakilde Mattrup

Formand

Tlf. 24 84 16 61
Eller kontakt os på
Vinderup Svømmeklub | Facebook

Rikke Pedersen

Rikke Pedersen

Udvalgsmedlem

Tina Østergaard

Tina Østergaard

Udvalgsmedlem

Susanne Dyrvig Thorsen

Susanne Dyrvig Thorsen

Udvalgsmedlem

Karina Weis

Karina Weis

Udvalgsmedlem

Ved spørgsmål er I meget velkomne til at rette henvendelse til svømmeudvalget på:

E-mail: vg.svomning@gmail.com

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen igen til den nye sæson.
– Svømmeudvalget