Svømning

Velkommen til VG SVØMNING

Holdoversigt | sommersæson 2022 (uge 17 – 24)

svømning, VG-Vinderup, Vinderup Gymnastikforening

Tirsdag

16.30 – 17.00: U1 Nybegynder – Hold 1 | Mellem bassin

17.05 – 17.35: U1 Nybegynder – Hold 2 | Mellem bassin

17.40 – 18.10: Baby – Plask & leg, u. instruktør | Mellem bassin

16.30 – 17.10: U2 Begyndere | Store bassin

17.15 – 17.55: U3 Let Øvede | Store bassin

18.00 – 18.40: U4 Øvede | Store bassin

18.45 – 20.00: Talentmix | Store bassin

20.00 – 21.00: Aquafitness| Store bassin

Onsdag

16.25 – 16.55: Hajerne 1 & 2 – Hold 1 | Store bassin + mellem bassin

17.00 – 17.30: Hajerne 1 & 2 – Hold 2 | Store bassin + Mellem bassin

Lørdag

09.00 – 10.30: Familiesvømning | Hele svømmehallen

svømning, VG-Vinderup, Vinderup Gymnastikforening

Tilmeld dit barn til Svømning
– Vi glæder os til at se jer

Holdbeskrivelser

Baby- & Småbørnssvømning

6 uger til 4 år

Læs mere

Baby- & Småbørnssvømning

Vi lægger i undervisningen vægt på:

  • Barnet bliver stimuleret
  • Forældre og barn sammen får sjove oplevelser i vandet
  • Barnet bliver trygt og får naturlig respekt for vandet
  • Barnet opnår selvstændighed i vandet
  • Barnet kan dykke og bevæge sig under vandet
  • Aktivitet mellem børn og voksne prioriteres højt
  • At give jer mulighed for at have to voksne med i vandet
  • En vandtemperatur på 32 grader

Babysvømning 6 uger – 2 år
Vand er til leg og hygge for baby sammen med mor og far. Samtidig er det at lege og være i vand, en rigtig god måde at stimulere dit barn på.

Vi synger forskellige sanglege med tilhørende bevægelser, som alle helt ned til de yngste kan deltage i.

​Som forældre hjælper du barnet til den bedst mulige udvikling. Babysvømning foregår i det mellemste bassin, hvor vandet er mindst 32 grader varmt. Alle øvelserne tager udgangspunkt i barnets alder og motoriske kunnen. Dette hold er for børn fra 6 uger til ca. 2 år. Man kan løbende tilmelde sig i sæsonen.

Pjask og leg med ledsager 2-4 år
Pjask og leg holdet er for de børn, som ikke er parate til at gå til svømning uden mor/far er med i vandet. De primære formål med holdet er, at gøre barnet tryg ved vandet, skabe vandglæde og selvstændighed. Undervisningen foregår i det mellemste bassin. Med udgangspunkt i forskellige lege inddrages øvelser, så barnet lærer at springe, dykke og bevæge sig i vandet. Der er en ledsager sammen med barnet i vandet. ​

 

Svømmeskolen

Børn 4 – 9 år

Læs mere

Vinderup Svømmeklub præsenterer hermed svømmeskolen. ​

Vi har indgået et samarbejde med DGI. Vi glæder os rigtig meget til at undervise efter det nye svømmekoncept.

Børnene får udleveret deres helt egen svømmebog, hvor der er fire mærker børnene kan opnå på hvert niveau. Disse mærker symboliserer forskellige kompetencer i svømningen, som alle er med til at skabe et godt grundlag.

Vores undervisning tager udgangspunkt i de fire grundelementer i svømning: balance, bevægelse, elementskift og vejrtrækning.

Det kan se ud som om, at vi kun leger med børnene, men formålet er, at lege grundfærdighederne ind i børnene. Men det tager tid før færdighederne ligger på rygraden og kræver stor variation fra instruktørens side, for at det ikke skal blive kedeligt.

​Men når først svømmerne har tillært færdighederne, er det meget nemmere at lære dem de fire stilarter: crawl, rygcrawl, brystsvømning og butterfly.

Bemærk: Alderen er KUN vejledende, da vi går mere op i, at børnene får lært de rigtige færdigheder inden de skal videre på det næste niveau.​

Læs mere om Svømmeskolen her

Talentmix

Fra ca. 9 år

Læs mere

Dette hold er Vinderup svømmeklubs tilbud til de unge, som gerne vil svømme og forbedre deres teknik og stil i vandet.
Der skal svømmes baner og trænes tekniske færdigheder, samtidig med at det skal være sjovt og hyggeligt sammen med kammeraterne.
Talentmix er for dig der har gennemført svømmeskolens U4 og/eller kan svømme crawl, rygcrawl, brystsvømning og fly, samt dykke.
Svømmebælte og vinger er selvsagt ikke tilladt.
​Man kan tidligst starte på holdet omkring 9 års alderen.

For de mere erfarne på Talentmix bliver der mere fokus på start, vendinger, styrke og svømmestilling.
Trænerne lægger vægt på sammenhold og holddisciplin, og de vil også tage holdet med til begynderstævner.
​Ved disse stævner er man som forældre forpligtet på at bidrage med praktisk hjælp.
Der trænes som udgangspunkt 2 gange i ugen, det er dog muligt at træne 1 gang i ugen for 650 kr.​

Tilmeld dig her

Svømmehold for børn med
opmærksomhedsudfordringer

Børn 6 – 13 år

Læs mere

Vi lægger i undervisningen vægt på:

  • Barnet føler sig trygt i vandet
  • Barnet anerkendes og instruktørerne møder barnet på dettes niveau
  • Svømmeindlæring suppleres med forskellige udfordrende lege, boldspil og andre sjove aktiviteter
  • Undervisningen tilpasses holdets niveau og barnets alder
  • Specialpædagogisk uddannet instruktører
  • Tillidsforhold mellem instruktør og barn​​

Hajerne 1
Holdet henvender sig primært til børn der har svært ved at overskue de store hold. Det kan fx være børn indenfor autismespektret eller børn med ADHD. Undervisningen bliver tilrettelagt efter de udfordringer børnene har, og den erfaring det enkelte barn har med vand og svømning. Det er vigtigt, at børnene ved, hvad de skal, og der vil i den forbindelse være en fast rutine og struktur på holdet samt brug af bl.a. piktogrammer. ”Hajerne 1” er et lille hold med plads til max 5 børn. Der er én svømmetræner med specialpædagogisk erfaring samt én hjælpetræner på holdet. Svømmeundervisningen vil primært foregå i det varme bassin samt i et tidsrum, hvor Hajerne har svømmehallen for sig selv.

Formål:

Mange børn har udfordringer, når det handler om koncentration og opmærksomhed. Disse børn har ofte svært ved at være og lære på store hold. Formålet med dette hold er at give disse børn mulighed for motoriske og sansemæssige udfordringer, motion og svømmermæssige færdigheder samt socialt samvær i omgivelser som tager højde for børnenes vanskeligheder og individuelle behov.

Mål:

Målet med svømmeundervisningen er primært vandtilvænning samt begyndende svømmefærdigheder. Børnene skal føle sig trygge i vandet og have det sjovt. Da der kan være en relativ høj aldersspredning på holdet, vil aktiviteter tilpasses den enkelte og de svømmetekniske udfordringer være forskellig fra barn til barn. I løbet af sæsonen vil vi arbejde med svømningens 4 grundelementer: elementskifte, balance, bevægelse og vejrtrækning. Derudover vil vi på individuelle niveauer arbejde med begyndende svømmefærdigheder så som at kunne springe i vandet fra forskellig højde, at kunne flyde, at kunne få hovedet under vand, benspark og begyndende armtag. Disse svømmefærdigheder trænes gennem leg.​

Hajerne 2
Holdet er en fortsættelse af ”Hajerne 1” og er for børn, der kan, eller næsten kan svømme. Holdet henvender sig primært til børn der har svært ved at overskue de store hold. Det kan fx være børn indenfor autismespektret og børn med ADHD.

I forbindelse med børnenes udfordringer er det vigtigt, at børnene ved, hvad de skal, og der vil derfor være en fast rutine og struktur på holdet samt brug af bl.a. piktogrammer. ”Hajerne 2” er et lille hold med plads til max 6 børn. Der er to svømmetrænere på holdet, som begge har specialpædagogisk erfaring. Svømmeundervisningen vil foregå i 25m bassinet, både på tværs og på langs og i et tidsrum, hvor Hajerne har svømmehallen for sig selv.

Formål:

Mange børn har udfordringer, når det handler om koncentration og opmærksomhed. Disse børn har ofte svært ved at være og lære på store hold. Formålet med dette hold er at give disse børn mulighed for motoriske og sansemæssige udfordringer, motion og svømmemæssige færdigheder samt socialt samvær i omgivelser som tager højde for børnenes vanskeligheder og individuelle behov.

Mål:

Målet med svømmeundervisningen er begyndende svømmefærdigheder samt tryghed og glæde ved vandet. Da der kan være en relativ høj aldersspredning på holdet, vil aktiviteter tilpasses den enkelte og de svømmetekniske udfordringer være forskellig fra barn til barn. I løbet af sæsonen vil vi arbejde med svømningens 4 grundelementer: elementskifte, balance, bevægelse og vejrtrækning. Herunder vil vi arbejde med begyndende svømmefærdigheder og tekniktræning, så som at kunne springe i vandet fra forskellig højde, at kunne flyde, at kunne dykke samt de forskellige svømmegrenes benspark og armtag. Disse svømmefærdigheder trænes gennem leg samt gennem begyndende banesvømning.

Aqua-fitness

For voksne

Læs mere

Aqua-fitness er skånsom træning i vand, hvor der arbejdes i et højt tempo med kroppens store muskelgrupper. Træningen foregår meget varieret blandt andet som cirkeltræning, løbeøvelser og aerobic, hvor der arbejdes med diverse redskaber, vandets modstand og opdrift samt egen kropsvægt i forhold til at udfordre deltagerne og øge intensiteten.

Bobleholdet

For voksne

Læs mere

Holdet henvender sig til folk, der har lyst til at bevæge sig på en anderledes måde i vand med musik, latter og ikke mindst socialt samvær. Alle kan være med på holdet uanset køn, størrelse og vandskræk. Det er aldrig for sent at starte til svømning. Hele svømmehallen er til rådighed, hvorfor undervisningen kan foregå både på lavt eller dybt vand. Instruktøren på holdet tager udgangspunkt i hver enkelt deltager.
Træningen starter onsdag den 2. september 2020 kl. 15:30 – 16:15
Tilmelding sker ved fremmøde. Holdet startes kun op, hvis der minimum er 10 tilmeldte.
Kontingent betales halvårligt henholdsvis kr. 350 for efterårssæson og kr. 300 for forårssæson.​

Svømmeudvalget

Majbrit Drejer

Majbrit Drejer

Formand

Tlf. 40 22 07 47 (SMS)
Eller kontakt os på
Vinderup Svømmeklub | Facebook

Lyudmyla Natalukha

Lyudmyla Natalukha

Udvalgsmedlem

Mette Svarer

Mette Svarer

Udvalgsmedlem

Charlotte Steenkjær

Charlotte Steenkjær

Udvalgsmedlem

Allan Pape Trærup

Allan Pape Trærup

Udvalgsmedlem

Nadja Jøhnk Ejsing

Nadja Jøhnk Ejsing

Udvalgsmedlem

Ved spørgsmål er I meget velkomne til at rette henvendelse til svømmeudvalget på:

E-mail: vg.svomning@gmail.com

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen igen til den nye sæson.
– Svømmeudvalget