Så er det tid til svømmestævne! Vi deltog med stor succes i begynderstævne i Videbæk sidste år og det ønsker vi at gentage i år.
Regionscup i Videbæk er et begynderstævne. Det betyder at man ikke kan blive diskvalificeret, så det er et super godt stævne at deltage i, hvis man ikke har prøvet det før.
Hver deltager må højst tilmelde sig 3 løb + en holdkap. Svømmetræneren vil i samråd med svømmeren vælge de discipliner der skal tilmeldes og evt. aftale deltagelse i holdkap.
Hver start koster 25 kr. og vi opfordrer alle til at deltage i 3 løb. Det gør det noget sjovere at være med til en stævnedag da dagen ellers kan føles lang, da ét løb flyver afsted.
Betalingen skal ske EFTER svømmeren har aftalt med træner, hvad der svømmes. Dette vil blive aftalt under træningen tirsdag d.5/11 og torsdag d.7/11. Er man forhindret i af møde til træning disse dage, kontakt os da på vg.svomning@gmail.com for tilmelding.
Det praktiske:
Stævnet afholdes fra 09.30-15.30 - Opvarmning fra kl 08.45-09.15 Der kan tilkøbes frokost hvis dette ønskes. Dette bestilles og betales nedenfor.
Der vil være medaljer til 1.,2. og 3. pladsen i hvert løb/årgangsgruppe og der kan sagtens være spontane ekstra præmier undervejs i løbet af dagen også.
Man skal selv medbringe: - Drikkedunk - 2 håndklæder - T-shirt - Badetøj - Svømmebriller (der er tilpasset i elastikken) - Badehætte
Under stævnet vil vi sørge for kiks, frugt og boller samt saftevand til svømmerne.